Blog Image

Blog på www.divergent

Om denne blog

Bloggen giver mulighed for at udveksle erfaringer om konflikthåndtering og et godt og dynamisk teamwork på danske arbejdspladser. Den giver inspiration til at udvikle Kvalitet, Effektivitet og Trivsel. Et formål vi er mange, der brænder for.

Hvad kendetegner vores måde at tale sammen på?

Hvor gør vi af vores konflikter?

Hvad er det for en slags konflikter, vi oplever?

Hvordan påvirker de vores samarbejde?

Hvad kan lederen gøre?

Har vi en konfliktpolitik?

Det er nogle af de spørgsmål, Divergent håber bliver debatteret. Skriv gerne kort, vær dig selv og ikke anonym. Du kan ikke forvente, at indlæg kommenteres af Divergent, men vi vil bidrage med synspunkter og lade os inspirere.

Velfungerende lederteams

Teamwork Posted on Wed, October 24, 2007 13:22:45

Mette Vestergaard, adm. direktør i DIEU konkluderer i sin artikel “en mand frem for et velfungerende team”, at topchefen ikke alene kan håndtere de komplekse udfordringer, som mange virksomheder står overfor, men har brug for et stærkt lederteam. Et lederteam som består af “en række individer med unikke kompetencer” og hun giver sin opskrift på det ideelle samarbejde, hvor forskellige kompetencer komplementerer hinanden til et kraftfuldt hele. Jeg er ganske enig i, at et velfungerende lederteam er nødvendigt og kan aflaste topchefen, så han/hun kan fokusere sin energi, men topchefen skal også være opmærksom på, at han/hun får en ny opgave nemlig ledelse af sit lederteam. Det kan nogen gange være en stor udfordring, netop fordi stærke individer med unikke kompetencer ikke lader sig leder, men hver især har sin opfattelse af, hvad der er det rigtige mål og den rigtige vej derhen. Den udfordring skal tages meget seriøst, for at få det idelle lederteam.

Du kan læse Mette Vestergaard aritkel her:

http://www.dieu.dk/Mail.asp?MailID=162&TopicID=1798



Svært at sige nej til en kollega

Konflikter og konfliktskyhed Posted on Mon, October 22, 2007 13:27:56

Det kan være svært at sige nej eller tage åbent afstand fra det ens gode kollega gør/siger – eller for den sags skyld undlader at gøre/sige. Det kan også være svært at tage imod selv den mest velmenende opfordring til at gøre noget anderledes uden inderst inde at føle sig stødt eller såret. Hvordan pokker får vi det sagt til hinanden uden at såre nogen og ødelægge vores gode samarbejde? Det kan en konfliktpolitik gøre noget ved. Gennem den proces det er at udvikle og indføre virksomhedens egen konfliktpolitik vil alle få mulighed for at lære at sige nej på den gode måde.



« Previous