Det kan være svært at sige nej eller tage åbent afstand fra det ens gode kollega gør/siger – eller for den sags skyld undlader at gøre/sige. Det kan også være svært at tage imod selv den mest velmenende opfordring til at gøre noget anderledes uden inderst inde at føle sig stødt eller såret. Hvordan pokker får vi det sagt til hinanden uden at såre nogen og ødelægge vores gode samarbejde? Det kan en konfliktpolitik gøre noget ved. Gennem den proces det er at udvikle og indføre virksomhedens egen konfliktpolitik vil alle få mulighed for at lære at sige nej på den gode måde.